Bæredygtig healing

Udover min etiske stillingstagen til, hvad jeg kan og vil bruge mine evner til, har jeg nogle mere personlige etiske forholdsregler til, hvordan jeg passer på mig selv og min livsenergi.

Når jeg er villig og i stand til at tilsidesætte mig selv og mit eget, bliver jeg automatisk et rent spejl for andre. Jeg kan kun kanalisere de udefrakommende energier, som mit system er i stand til at transmittere. Der hvor jeg er ren ser jeg sandheden, der hvor jeg er farvet forvrænges billedet. Derfor er jeg meget bevidst omkring at rengøre mit eget spejl, eller afvikle min personlige støj.

En af de redskaber som i denne sammenhæng er vigtig for mig er min daglige trancendental meditation. To gange dagligt kaster jeg anker, vender opmærksomheden ind ad og husker mig selv på, hvem jeg i virkeligheden er. Teknikken tillader mit sind at blive stille og jeg får mulighed for at besøge vores fælles kilde af ren bevidsthed. Derudover forløser jeg med denne teknik ny såvel som gammel stress og spændinger fra mit nervesystem. Den tilstand af ren bevidsthed, som glimtvis opleves under meditationen, tager jeg med mig ud i min hverdag, og den er med til at minde mig om ikke at blive opslugt i verdens larm og lektier.

Et andet redskab som hjælper mig med at vedligeholde min personlige balance og min evne til at kunne arbejde som ren kanal, er jævnligt at få buddhi-behandling. Buddhi er en energiteknik, der bevirker, at de enkelte psykiske organer/chakraer bliver renset indefra. Ved siden af disse redskaber og nok egentlig også i kraft af disse, er jeg i mine daglige gøremål og samspil bevidst omkring at centrere mig i mig selv og ‘blive hjemme’. Dette øger min tilstedeværelse og min evne til at rumme mig selv og min ydre oplevelse på én gang. Jeg resonerer bedre med mine omgivelser og min kærlighedsevne vokser. Denne evne, at kunne holde mit hjerte åbent, er min vigtigste kompetence i forhold til at arbejde som kanal for at healing kan finde sted.

Mange kommer til healing og forventer at helingen finder sted, uafhængigt af deres egen indsats, at de på mirakuløs vis kan blive helbredt. Det kan udefra set også godt se sådan ud, men en bæredygtig/langtidsholdbar healing finder altid kun sted, fordi vedkommende er blevet klar til at tage ansvar for det livsområde, som har skabt ubalancen. Det er derfor en vigtig del af mine behandlinger at hjælpe dig i gang med en udvilking/afvikling, så du kan tage det fulde ansvar for dig selv og din livssituation. Jeg vil i samarbejde med den åndelige verden hjælpe dig med at finde frem til årsagen til dine problemer og hjælpe dig med at foretage ændringer, som kan medvirke til at problemerne ikke opstår igen. Det indebære, at du vil komme til at arbejde med uafklarede dele af dit liv, såsom undertrykte følelser og behov, følelsesmæssige traumer og sorg. Det er vigtigt, at du får en følelse af selv at gøre noget ved dine problemer.

Om Malene Mogensen

Ergoterapeut, Clairvoyant Healer og Sindsrobehandler.
Dette indlæg blev udgivet i Om mig. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *