Stop krigen i dit indre

Jeg læste fornylig et debatindlæg i politiken, hvor der blev opfordret til at skabe en kultur, hvor man med fordel skulle kunne udtrykke, hvordan man på dagsbasis lider for klimaet, f.eks. ved ikke at spise kød. Jeg er enig i, at kødspisning er en stor belastning for vores klima, og at det ville være godt, hvis flere mennesker var dér, hvor de indefra fik inspirationen til at vælge det fra, simpelthen fordi det ifølge en indre målestok ikke længere føltes rigtigt. Men hvis vi virkelig skal forandre noget i retningen af mere balance, skal vi stoppe med at bekrige hinandens valg i livet og tage hånd om krisens/krigens dybereliggende årsag, nemlig vores intolerance. Krige og kriser forhindres aldrig af regeringer, ministre eller af politikere, men af ethvert menneske, som standser krigen i sit eget indre.

For at standse denne krig er du nødt til at anvende en ikke-krigerisk tilgang. Hemmeligheden bag sand forandring er ikke at bekrige det gamle, men at bruge al din energi på at opbygge det nye, idet alt, hvad du har modstand mod, forbliver uændret, og alt, hvad du bekriger, faktisk styrkes. Hvis vi ønsker våbenhvile og i sidste ende fred, er vi nødt til at lære, hvordan vi åbner døren indefra ved at træne vores evne til først at blive stille og så handle derudfra.

Vi kan blive stille ved at rette vores opmærksomhed indad og opsøge vores indre kerne af ro på en mild, kærlig og accepterende måde. Dette kan være udfordrende for os, idet det er naturstridigt for sindet at skulle opholde sig i stilhed. Vores indre natur af ro og balance, fungerer som en stor trussel for sindet, hvis livsgrundlag bygger på at opretholde sig selv gennem mental aktivitet. Sindet projicerer hele tiden billeder af sig selv ud i fremtiden eller holder krampagtigt fast i selvbilleder hentet i tidligere oplevelser i fortiden. Mekanismen i hele tiden at positionere sig i forhold til den ydre oplevelse skaber adskillelse i vores bevidsthed. Man kan sige, at der bliver sat usynlige skillevægge op, som forhindrer os i at opleve vores forbundethed. Vores intolerance vokser, og vi kommer som følge heraf helt uønsket til at bekrige os selv og vores medmennesker.

Vi kan tage og føle på den krig, som vi er vidne til, udspiller sig i vores ydre omgivelser og have rigtig meget fokus på de fjendebilleder, vi oplever hér, men når det kommer til at kaste lys på den krig, der foregår inden i os selv, er det straks mere udfordrende. Vi er simpelthen ikke vant til at rette projektørlyset indad og får derfor ikke erkendt, at vi selv er vores egen værste fjende. Dine ubevidste overbevisninger bliver dermed fredens hemmelige fjender. De fungerer som skjulte krigere i dit sind, og deres agenda er at få din fred til at bryde sammen.

Alle negative følelser og tanker, der slippes ud, har skadelig virkning på atmosfæren/æteren og skader den kollektive bevidsthed, ligesåvel som det er tilfældet, når man slipper fysisk giftigt affald. Der er for tiden meget fokus på jordklodens klimaændringer, forårsaget af menneskets forurening. Men det bliver mere og mere tydeligt, at der er noget vi skal få øje på, som ikke har sin rod i ydre fænomener. Vi ændrer dog ikke noget, hvis vi hver gang, vi får øje på en ydre omstændighed, som ikke er ønskværdig, fortaber os i suppedasen af håbløshed og bekymring. Ej heller dér, hvor vi rent faktisk er i stand til at handle på vores intention om at skabe forandring, hvis vi ikke samtidig har en bevidsthed om og evne til at balancere mellem vores ydre sag og vores indre tanke- og følelsesklima.

Dét, vi tror på, er vi som regel ikke bevidste om på sindets plan. Det ligger på vores ubevidste lager og styrer vores liv helt uden, at vi er opmærksomme på det. Tankeformer som: ‘at man ikke duer til noget’; ‘at livet er meningsløst’; eller at ‘det rigtige altid er at være god mod andre’, kommer til at være udløserne for, hvad vi tiltrækker af oplevelser i livet, ifølge loven om tiltrækning, som fortæller os, at vi tiltrækker det, vi indeholder. Derfor er det vigtigt at kigge på, hvad det er for nogle livssætninger vi på automatik lever efter, og hvilke fjendebilleder og domme, vi kaster ud på verden. Ved at kigge vores indre fjender i øjnene har vi mulighed for at acceptere dem som en del af os – og på den måde stifte fred.

Mindfulness er blevet meget populært og vi hører hele tiden sætningen, du skal bare lære ‘at være med dét, der er i nu’et’, men det er lettere sagt end gjort at træne denne opmærksomhedsmuskel. Under træningen kan det være understøttende at have en træner eller en supportgruppe, som har valgt at gå ind i samme ‘motionsrum’.

Træningen i at finde vores indre ro er det, vi i Heartvisit ønsker at etablere et samlingsorgan for. Der skal mange celler til for at opbygge et organ, så det fungerer på en balanceret måde, og vi er derfor nødt til at være mange, som sammen opsøger og er kvaliteten af ro for på den måde at påvirke den kollektive bevidsthed i en mere fredelig retning.

Den kollektive bevidsthed består af summen af alle de tanker og følelser, vi mennsker har. Man kan billedligt set forstå den kollektive bevidsthed, som en stor gryde, som vi allesammen hele tiden putter ingredienser i. Hvis vi er vrede, svarer det f.eks. til at tilføje en ingrediens med en stærk smag – f.eks. chili. Hvis vi er glade, svarer det til at tilføje den søde smag osv. Dét der ofte sker er, at vi fortaber os i den ydre oplevelses tyngdeenergi, og vi mister os selv og evnen til at skabe lige netop den ‘ret’, som vi allerbedst kan lide. Ofte kommer vi rent faktisk til at tilføje mere af den ingrediens, som vi ikke ønsker. Dette sker hele tiden, når vi f.eks brokker os over, at vi ikke kan lide lugten i bageriet/smagen af den fælles ret. Selvom vores ønske er, at gryderetten skal smage mere sødt, ender vi på den måde med at tilføje mere salt eller flere bitterstoffer. Vi får mere af den samme utilfredsstillende ret.

Mit modsvar til afkaldsfilosofien som redskab til, hvordan vi opnår mere harmoni, er derfor ‘tilvalgsfilosofien’, ifølge hvilken vi må øve os i at vælge os selv til i stedet for at tilpasse os den politisk korrekte opskrift for, hvordan vi skal leve vores liv. I stedet for at hoppe med på idéen om at lide for klimaet, opfordrer jeg hermed til, at vi alliere os med vores indre ro, hvis ‘væsen’ allerede er i perfekt balance. Vi forbinder os på den måde med fredens kilde, og grobunden for krig og lidelse vil langsomt, men sikkert svinde ind i omfang. Hvis vi skal gøre en forskel for at realisere vores kollektive ønske om fred, må vi genetablere kontakten til os selv og begynde at smage, lytte, se og føle os frem til, hvad det er, vi ønsker at komme i den store gryde. Hvis vi lærer denne indre ro at kende og bliver trænede i at hvile vores opmærksomhed dér, kan vi i princippet opsøge det når som helst, og på den måde gøre os uafhængige af at ydre hændelser skal diktere vores liv. Tænk engang et kæmpe potentiale for fred, som ligger og venter på os her.

Om Malene Mogensen

Ergoterapeut, Clairvoyant Healer og Sindsrobehandler.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *