Kosmisk Lyre-leg

Jeg gjorde mig modtagelig for Kali-kraften og åbnede op til en kosmisk kaosberetning gennem disse tids/evighedsbilleder 🤲

Jeg er her for at tabe mig
men ikke som du venter dig
jeg er så træt af jagt på magt
min søgen efter guld og pragt
min sål er slidt af tomme skridt
så det vil stå mig lige vidt
at falde ind i ukendthed
jeg finder aldrig det jeg ved

Jeg klapper mig på mine lår
og Kali river i mit hår
hun vipper mig fra hér til dér
og døden føles virkelig nær
Jeg beder om en eksplosion
hun viser mig en grammofon
Jeg løfter pladen op og ser
det hele er jo lige hér

Jeg lader dragen lede mig
med halen den forkerte vej
jeg kigger op til stjernens top
som viser mig mit hjertes stop
er det virkelig det jeg vil
kan blyet ryste åndens spil
op og ned er samme sted
i livets rene evighed

Jeg klæber mig til det jeg får
og lever livet som i går
Du spinder til din melodi
og sætter fange-spurven fri
med åben hånd og uden bånd
og fri for form og klæbeånd
Er det nu frit for hvert et skridt
at male afstand op med kridt

Jeg står i livets boksering
og nævner mine træk i flæng
jeg flytter mig når jeg er klar
mit hjertes vej er umiddelbar
jeg kaster mine våben ind
i dine flammers hvirvelvind
jeg slipper det der tynger mig
og gi’r det hele op til dig

Jeg nyser i min tro på tab
og ofre mig til løvens gab
jeg tørre blodet af min mund
og hvæser af den stille stund
bevægelse med lysets hast
jeg tvinges til at se min last
jeg taber højst en illusion
jeg vælger ikke at redde nogen

Men frihedshymnen fra i går
jeg vil så gerne ha’ en tår
jeg hamre på dit plastic bryst
i ørnens skrig og himmellyst
jeg puster i din åbenhed
til mine lunger går af led
giv mig blot en død kopi
af livet søde melodi

Mon det jeg spiser spiser mig
du ser på min fortærringsleg
du griner højt og viser mig
at ingen føde dræber mig
processen som forvandler sig
er ikke virkelig op til mig
at destruktion nedbryder mig
er helt uskyldig gemmeleg

At jage gennem tid og sted
gir kvalme og lidt udbrændthed
nu er jeg ved at være mør
jeg åbner mig for nu’ets dør
Jeg møder det der venter mig
det hele er jo blot en leg
jeg frygter ej den sultne ulv
i kælderen til mit mellemgulv

Komfortet falder snart til grund
og kali hvisker fra min mund
den ham du ikke smider nu
vil rive dine skind itu
Paladsets silke kradser sig
balsalens rytmer stivner mig
murens fald er hjertes kald
genfødsel i en dyrestald

De fikse stjerner plykkes ned
i tivoli-hjulets opstemthed
den søde lugt forfører mig
til spiserøret brækker sig
Fra én til to er jeg nu delt
jeg længes mod at sprænge helt
kløften mellem jord og sol
afskær mig fra min dobbelt-pol

Der findes intet magisk ord
som leder mig på rette spor
Bevægelsen mod sensation
har nøgent aldrig skadet nogen
men griber jeg i knyttet hånd
da svækkes flodens frie ånd
Ja troen på den rette færd
gør min fødsel mindre værd

Jeg presser brikken ned med vold
i længsel efter sammenhold
jeg bakser og jeg skynder mig
hvor blev du af min uskyldsleg
idé’en presser livet ud
som vandet i en vreden klud
det hele blev så tørt og stift
jeg smider livets ring af gift

Det jeg ER i nuets strøm
kan ikke peges frem i drøm
en gummisål er nok solid
men træder ej på lammets kid
uskyldighedens holdbarhed
det enste der vare ved
den gi’r mig kærligt en besked
om endeløs fuldkommenhed

Edderkoppens fine spind
har stærke tråde i min sind
de viser mig en vandrings-vej
i det der holder fast i mig
de otte ben har hver og én
kontakt til skorpionens tén
en giftig brod er sindets lod
når det ikke slipper råd

Så sugekop der æder op
min knudehårde barkekrop
jeg svømmer ikke mod din kraft
men ligger nøgen i din saft
En rød rubin i livets vin
ekstatisk stærk passions-benzin
jeg vokser indefra og ud
og skifter nemt min gamle hud

Ottetalllet ligger ned
og slanger sig i evighed
Jeg sender ømt min lyd af ord
mod evighedens korridor
indhyller den i det jeg er
og krydrer med lidt enebær
en spindelsvævet ekkodragt
som giver hvert et ord sin magt

Hvad end der samler lyden op
jeg kan ikke følge trop
Nu må det stoppe lige her
min hjerne kan ikke klare mer
Det hele jeg har bygget op
skal falde ind i mørkets krop
Jeg ser nu klart mit maskebal
og konstruerer jeg’ets fald

Rim og remser bremser mig
det kulte urs diktator- leg
jeg trækker garnet til mit hjem
i staldens ly i Betlehem
Enklavisk slavisk lukkethed
en celle i afsondrethed
den overlever kun fordi
den søger altet indeni

Fra nu af går jeg ud af takt
mit armbåndsur er ødelagt
jeg flækker i min hules skal
og vælter timeglassets kald
jeg svæver over diktatur
og adskilthedens kolde mur
et overlegent vingefang
min rækkevidde den er lang

MM-aka #EvigTidNuogHer#

Om Malene Mogensen

Ergoterapeut, Clairvoyant Healer og Sindsrobehandler.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.